Unikke fragter i forgrunden – nu må det være slut med dublerede fragter

- Author: Mierzwiak Małgorzata

Bliver dine fragter ofte mindre synlige og bliver de væk blandt andre, ofte dublerede tilbud? Takket være funktionen for gruppering af lignende tilbud vil din fragt være nemmere at finde og den vil blive præsenteret på lige fod med andre på børsen.

Hvorfor grupperer vi lignende tilbud?

Vi har modtaget adskillige signaler fra kunder – især fragtmænd, der havde det svært med at finde en unik fragt. I deres feedback understregede de, at der dukker lignende tilbud op på børsen, der ofte indrykkes af ét og samme firma. Vi har besluttet os for at imødekomme deres behov effektivt og vi implementerede en ny løsning, der vil optimere den måde, hvorpå fragterne vises.

Hvad er gruppering af lignende tilbud for noget?

Gruppering af lignende tilbud er en ny funktion på Trans.eu, der muliggør ændring af den måde, hvorpå tilbuddene vises på børsen. Bliver der konstateret, at et givet tilbud ligner et andet (der allerede findes på Trans.eu Platformen og blev tilføjet af samme firma), er det muligt at gruppere dem. Om fragterne er unikke afgøres af Platformen vha. en analyse af et par nøgleparametre:

  • på- og aflæsningsdatoer,
  • lokation,
  • køretøjstype,
  • om de blev slået op af én ordregiver.

Samme ordrer, der er indrykket flere gange, bliver grupperet, hvilket får en positiv indflydelse på børsens transparens og synlighed af de unikke tilbud.

Dit tilbud i forgrunden

Den nye løsning mindsker problemet med alt for mange dublerede fragter, der gør det sværere for speditører at opnå den rette synlighed af deres egne tilbud og forhindrer dem dermed i hurtigt at finde de rette fragtmænd for deres fragter.

Dine fragter vil være nemmere at finde på listen, så du kan modtage flere svar fra fragtmænd og dermed vælge de bedste samarbejdsvilkår.

Gruppering af tilbud gør listen mere overskuelig og den giver alle lige chancer for at præsentere deres fragter. Dermed opnås, at du nemmere kan fokusere på deres kvalitet, og en hurtigere indgåelse af handlen giver dig mulighed for at spare tid.

Hvordan aktiverer jeg gruppering af tilbud?

Beslutningen om at slå funktionen for gruppering af lignende tilbud til træffes af ordretageren, der kigger rundt på fragtbørsen. Markeres ikonet ved “gruppér lignende tilbud” medfører det oprulning og sammenføjning af de dublerede tilbud. Oplysning om antallet heraf vil fremgå under datoen for indrykning af det nyeste af tilbuddene:

Gruppering af fragter blev udviklet med tanke på jer – så brugen af Platformen skal være nemmere, mere overskuelig og mere effektiv. Vi har fokus på lige vilkår for præsentation af tilbud, øgning af kvaliteten heraf og arbejdskomforten.

 

Har du spørgsmål? Kontakt os!